Tutti' verden

Æresport til kobberbryllup

image_print

Der findes utallige måder og traditioner for sådan et kobberbryllup. Den eneste tradition der ligger fast er at, det er en halv æresport.
Hvilke tidspunkter man synger på, er meget forskelligt. Måske det er lidt egnsbestemt? Jeg har kun været vant til at ved kobberbryllup synger man natten til kobberbrylluppet fx kl. 00.05. andre steder synger de tidlig morgen og nogle synger midt på aften.
Vi har et hold venner som havde kobberbryllup mellem jul og nytår og de skulle selvfølgelig fejres i det omfang man kunne trods corona. 
Vi gik nogle stykker sammen om at lave æresporten og jeg må sige at, jeg syntes vi slap rimlige godt fra det. 
Christina er rigtig glad for blomster og er generelt god til med dekorationer og Ole er jagtmand med stor J. 
Derfor faldt valget på at gøre de små blomsterbuketter så enkelte og fine som overhovedet muligt og Jagtmanden skulle kædes ind i æressporten med underberg(forstår ikke man kan drikke det..puha) 
Den største udfordring var nok at få målt deres dør korrekt af. For hvornår var de ikke hjemme til at kunne gøre det. Heldigvis fik min mand et lille præg om at de skulle på kirkegården + besøge et hold venner. Så med det samme han så deres bil køre, var han ude af døren med målebåndet.   
Det sjove af det hele var så, at da vi stod med den færdige æresport i vores garage var, at vi alle var næsten overbevist om at den var alt for høj og var lidt bekymret for om den nu passede. Det vidste sej så at den var lige lidt for lille..haha. 
Vi valgte at æresporten skulle være en halv dør, mens andre vælger at, lave en hel halv, hvis man kan kalde det det. 
Da årstiden var til gran, blev bunddækket til porten lavet af gran, nærmere nobilis gran. Det havde vi det ret sjovt med, da der blev klippet nogle store grangrene som bare var de store og de mindre stykker gran blev kaldt 1ér, man skulle nok have været der, men sjovt var det. 
Efter bunddækket som meget koncentreret var blevet bundet af mændene, skal lyskæden snoges omkring. 
Skiltet som en af veninderne havde lavet, blev skruet fast i hjørnet og så skulle de små blomsterbuketter og underberg på. 
Det gav en anledning til en lille diskussion, da min mand meget bestemt mente at blomsterne ikke skulle hænge ned af, og straks begyndte han at google på det store net. Her vendte blomsterne så ned af..haha. 
Igen pga. Corona kunne vi ikke fejre dem som alle venner, familie og naboer gerne ville. Så man mødtes i små grupper ved deres adresse, satte æresporten op, og så skulle der bankes på vinduer, for de havde slet ikke regnet med at der blev noget. Så der tog vi fusen på dem. Vi sang kald det kærlighed, ønskede dem tillykke og gik igen. 
Jeg tror ikke jeg var den eneste der gik derfra med en lidt tom følelses da, man mest havde lyst til at give dem knus og kram, drikke et par øller og spise lidt snack sammen med dem. Men det har vi til gode til alt det her coronski er på vej retur. 

Materialer til æresporten kommer her:

  • 15 kilo Nobilis gran
  • 10 stk. hvide tulipaner. 
  • 1 bundt lange brudeslør. 
  • Et mellemstort bundt euchalypyhus.
  • 4 underberg.
  • 5 meter lyskæde.
  • Træ til rammen.
  • Skruer.
  • Hørsnor.
  • Ståltråd.

Kun fantasien sætter grænser for hvordan en æresport skal laves. Vi ville gerne have nogle af Christina og Ole´ interesser med i porten for at gøre den mere personlig. 

Materialer
Enkelte små buketter
Rammen til æresporten
Bund af nobilis gran
der skulle lidt kvindfolk til at tætte med de såkaldte 1ér
Sådan
Lyskæden og det fine skilt er nu sat på.
Tid til blomster
og Underberg
En alt for høj(troede vi) æresport
image_print

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *