Tilbehør

Bearnaisemayo

image_print

Orv den her mayo er mums. Jeg må indrømme, at jeg først troede, det var svært at lave sin egen mayonnaise, men jeg tog fejl – det er jo virkelig nemt!
Prøv at bruge den som dip til pommes frites/ovnkartofler, tilbehør til kylling, på en hotdog eller til tapasbordet.
Første gang, jeg lavede bearnaisemayo, var til min lillebrors 30 års fødselsdag. Han ønskede sig en hotdog bar, så søster her måtte igang, og da han er vild med bearnaisesauce og mayo, ja hvorfor så ikke kombinere de to ting. Prøv evt. at udskifte bearnaise med 4 fede hvidløg – så har du en aioli.

Ingredienser:

  • 6 pasteuriserede æggeblommer
  • 2½ dl koldpresset rapsolie
  • 1 tsk. dijon sennep
  • 1 tsk. citronsaft
  • 2 tsk. bearnaise essens
  • 1 lille tsk. salt
  • En lille håndfuld friskhakket estragon

Fremgangsmåde:

  • Kom æggeblommer, citronsaft, dijon sennep, salt og bearnaise essens i et højt glas til en stavblender.
  • Blend ingredienser godt sammen til det bliver luftigt (jeg blender i ca 3 minutter).
  • Kom nu olie forsigtigt i med en meget tynd stråle, samtidig med at du blender ved laveste hastighed og holder blenderen i bunden af glasset.
  • Du kan se i bunden af glasset, at massen bliver tyk.
  • Når alt olie er hældt i, trækker jeg blenderen lidt op og ned, til massen har en god og tyk konsistens.
  • Rør det friske finthakkede estragon i og stil den i køleskabet.
  • Og så har du en god bearnaise mayo.
  • Velbekomme.
Ingredienser
Kom æggeblommer, sennep, salt, citronsaft, bearnaise essens i et højt glas.

Blend det til det bliver luftigt.
Kom forsigtigt olie i.
I bunden af glasset ses nu en tyk konsistens.
Når mayonnaisen er tyk og cremet røres det friske estragon i, og du har en god bearnaise mayo.

image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *