Burger/sliders med et twist

Vi elsker burger. Faktisk tror jeg vi får burger en gang i ugen, okay måske to da vi som regel har en rest burger med på madpakke. Det skønne ved burger er at, man selv bestemmer, hvor meget man vil gøre ud af dem. Man kan gå all in og kredse om en lækker hjemmebagt burgerbolle og forbedrede en lækker mør burgerbøf, eller tage det hurtige valg med at købe alle ingredienser færdig og smække det sammen. Jeg indrømmer gerne at jeg nok mest er til det første. Jeg elsker at kredse om en burger, og nøje udvælge mine ingredienser. Ja lidt ”madsnob” er man vel nogle gange. Tiden tillader bare ikke altid det kredse noget, desværre. Der er tusindevis af måder at tilberede en burgerbøf på og hvad man bør gøre og skal gøre. Jeg har fundet min metode og den passer perfekt til at gøre en hurtig burger lækker uden at ”kredse” for meget.

Ingredienser: 
Til 4 burger hvor bøffen vejer 125g per. Person eller 6 sliders hvor bøffen ca. 80g. 

  • 4 burgerboller eller 6 sliders.
  • 500g hakket oksekød 10 til 12%.
  • 1 æg.
  • 1 spsk. barbeque krydderi.
  • 1 tsk. Worcestersauce.
  • 1 spsk. løgpulver.
  • 1 tsk. Groft salt.
  • 1 tsk. Hvidløgssalt. 
  • Lidt peber. 
  • Cheddarost i skiver

Dressing til burger:

  • 1 dl god mayonnaise.
  • 1 ½ tsk. dijonsennep.

Udover denne dressing som jeg smører underdelen af burgerbollen med, bruger jeg en røget barbequsauce til overdelen. 

Husk ikke at spare på hverken dressing eller bbq-sauce. 

Fyld til burger:

  • Salat.
  • Rødløg.
  • Bacon.
  • Agurk.
  • Tomater.

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 170grader varmluft.
  • Kom oksekød i en skål og tilsæt alle ingredienser. 
  • Form den ønskede antal bøffer. 
  • Smelt noget fedtstof på en meget varm pande og steg bøfferne i ca. 2 minutter på hver side. 
  • Kom bøfferne over på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Varm bøfferne i oven i 15 min. 
  • Kom nu en skive cheddarost på bøffen og varm dem i yderligere et par minutter eller til osten er smeltet. 

Dressing:

  • Bland mayonnaise og dijonsennep sammen

Samle nu din burger/sliders.   

Haps