Fetadip/creme
Hvem elsker ikke feta? Ingen salat uden feta. Det vil jo svare til en English Breakfast uden bacon. Og det vil ALDRIG gå… haha.
Jeg serverer denne feta dip til mine fladbrød og skal til at forsøge mig lidt frem med nogle naanbrød (jeg håber at få en original opskrift ud af en af mine kollegaer).
Jeg tror godt, jeg tør sige, at hvis du er lige så vild med feta og ost som jeg, så vil du elske denne her dip.
Ingredienser:
- 300 g Puckost/salatost
- 2 røde peberfrugter
- 1 hvidløgsfed
- 1 spsk. rapsolie
- 1 lille håndfuld persille
- 1 tsk. citronsaft
- 1 knivspids salt
Fremgangsmåde:
- Skær peberfrugterne i tykke strimler og svits dem på panden ved høj varme i ca. 5 minutter.
- Lad derefter peberfrugterne køle af.
- Kom alle ingredienser i en blender og blend det hele godt sammen.
- Hvis du synes, den mangler lidt salt, så smag den til.