Appetizers

Fyldte tacoskåle

image_print

Jeg er vild med at gøre lidt ekstra ud af det mexicanske bord som f.eks. tortillas. I min optik kan ens kreativitet få frit spil med ingredienser og anretning. 
Derfor kom jeg på de her sjove tacoskåle, som kan bruges til en tacoaften eller til tapas. De er meget nemme at lave. Dog kræver det, at du har en fast muffin-form.  
Som fyld har jeg brugt kyllingetern og godt krydret hakket oksekød.  

Ingredienser:
Ved brug af en fast 12 stk. muffinsform.

  • 3 store tortillas.
  • Evt. lidt olie til at smøre muffinformen, hvis du ikke har non-stick. 

Fyld (oksekød):

  • 250 g hakket oksekød
  • 1 løg
  • 1 hvidløgsfed
  • 2 spsk. Cajun krydderi eller 1 pose Tex Mex krydderi
  • Revet gouda eller cheddarost

Fyld (kylling):

  • 1 pakke kyllingetern
  • 1½ spsk. Cajun krydderi eller 1 pose Tex Mex krydderi

Fremgangsmåde: 

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft. 
  • Tag de tre pandekager og læg dem oven på hinanden. 
  • Skær kanterne af, så du nu har en stor firkant.
  • Skær firkanten over, så den deles i 4 firkanter. 
  • Tag firkanterne og kom dem i muffinformene. 
  • Kom lidt revet ost i bunden. 

Fyld (oksekød): 

  • Skær løg i tern og svits dem i lidt fedtstof på en pande i nogle minutter.
  • Tilsæt hakket oksekød og brun det godt med krydderier og presset hvidløg. 
  • Kom fyldet i tacoskålene og top med ost. 
  • De fyldte skåle varmes i ovnen i 10 minutter 

Fyld (kylling):

  • Smelt lidt fedtstof på en pande. 
  • Tilsæt kylling og krydderier og svits det godt. 
  • Kom kylling i tacoskålene og top med ost. 
  • Varmes i 10 minutter ved 180 grader. 
Skær kanterne af tortillas.
Del tortillas i firkanter.
Kom firkanterne i den faste muffinform
Kom lidt ost i bunden af skålene.
Tilsæt fyldet.
Top med ost og varm dem i ovnen i 10 minutter ved 180 grader varmluft.
image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.