Grillspyd med frankfurter
Sommertid er grilltid, og jeg elsker at prøve mig frem med forskellige grillspyd. Nogle gange er det en succes – andre gange en kæmpe fiasko… haha. Men så er man blevet den erfaring rigere!
De her spyd er ret “ny opfundne” i vores lille hjem. Manden er ret vilde med dem, så mon ikke de vil blive lavet tit i sommerperioden?
Ingredienser:
Til ca. 5 store spyd.
- 5 frankfurtere
- 2 pakker bacon i skiver
- Ca. 3 rødløg
- 1 majskoble
- Barbecuesauce (jeg brugte den fra Rema 1000)
Fremgangsmåde:
- Kog majskolben i ca. 20 minutter, lad den køle helt af og skær den i ca. 2 cm tykke skiver.
- Rul bacon skiver sammen en efter en.
- Skær frankfurtere ud i tykke skiver.
- Skræl rødløgene og del dem i kvarte.
- Kom skiftevis ingredienserne på et spyd i vilkårlig rækkefølge.
- Kom nu spyddene på grillen og pensel dem godt med barbecuesauce.
- Vend dem tit og pensel dem ved hver vending.
- Det tager ca. 20 til 25 minutter, før spyddene er færdige.
- Velbekomme.