Julemandens knapper

Julemandens tabte knapper har vi haft det sjovt med flere gange. Nogle gange når julemanden kommer forbi om søndagen, taber han flere af sine knapper som nu er blevet til småkager.  Måske taber han sine knapper fordi han spiser alt det snolder og hans jakke er blevet for lille? Ja man ved aldrig. Jeg elsker børns fantasi og jeg elsker at spille med på den. Specielt her i juletiden, hvor Julemanden bare er WOW. Det er noget af det jeg savner allermest ved at have små børn. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har leget den hemmelige nisse da teenageren var lille. Det var så HYGGELIGT. Nu er den hemmelig nisse skiftet ud MOAR! MOR du er PINLIG eller bare en lukket dør hvor man kan høre musikken spille på fulde drø. Og ved i hvad? selvom det til tider er frusterende at have en teen, smågriner jeg faktisk over det flere gange.
Og selvom jeg er PINLIG og er EJJIII MOAR, ja så skal der stadigvæk bages julemandens knapper til jul.

Ingredienser: 
60 til 70 stk.

  • 200g blødt smør.
  • 100g sukker.
  • 1æg.
  • 1 stor tsk. vaniljesukker.
  • 1 ½ tsk. Bagepulver. 
  • 350g hvedemel. 
  • M&M´s 

Fremgangsmåde:

  • Bland alle ingredienser sammen undtaget M&M´s.
  • Ælt det godt og til en ensartet småkagekagedej.
  • Tril dejen i små kugler og prik en chokoladeknap på (Jeg vejer mine af til ca. 10gram.)
  • Bages ved 200g varmluft i 8 til 10 min.