Tilbehør

Kold Appelsinsauce

image_print

Jeg har længe gået med ideen om lave en kold appelsinsauce som enten kunne bruges til risalamande eller panna cotta. 
Forleden fik jeg lavet panna cotta med denne kolde appelsinsauce toppet med brændte mandler, og det var INGEN måde dårligt. Faktisk vil jeg sige at desserten var alt alt for lille. 
Appelsinsaucen har krævet lidt forsøg og min svigerfars skrappe smagsløg.  Vi er enige om at, mængden af Grand Marnier variere lidt. Jeg vil sige at den skal smages til om der skal en eller to teskefulde i. Jeg hælder mest til en, hvor svigerfar siger to. Så anbefalingen er SMAG saucen til. 

Ingredienser: 
Sauce til ca. 6 personer.

  • 2 store appelsiner.
  • 1 stor spsk. sukker. 
  • 1 stjerneanis (kan undlades).
  • 1 til 2 tsk Gran Marnier Likør. 

Fremgangsmåde:

  • Pres saften ud af appelsinerne og kom det i en gryde.
  • Tilsæt sukker og stjerneanis og giv det lille opkog og lad det efterfølgende småsimre i 15 minutter. 
  • Rør lidt rundt i saucen undervejs. 
  • Lad appelsinsaucen køle helt af sammen med stjerneanis og smag nu til med Gran Marnier likør. 
Pres saften ud af appelsinerne
Kom appelsinsaften sammen med sukker og stjerneanis i en gryde og giv det et opkog og derefter småsimre
Lad saucen køle helt af og smag til med Grand Marnier
Dejlig kold appelsinsauce klar til brug
image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.