Bagværk og kage

Koldhævet boller

image_print

Altså det der surdej og jeg er på INGEN måde gode venner og jeg er kommet frem til at det bliver vi heller aldrig. Men hvor har jeg længe gerne bage sådan nogle lækre sprøde og luftige boller med en god krumme. Jeg bliver aldrig den store bager, men af en eller anden grund sad de her manitoba boller lige i skabet og så er de UDEN surdej. Jeg har dog fået flere gode råd om æltningen, at det er vigtigt at dejen bliver æltet godt og længe og jeg må sige at det holder stik. Derfor skal den her dej mere eller mindre tæsket rigtig godt igennem og længe på din røremaskine. Bollerne tager lidt tid at lave, men jeg lover dig at det er det hele hver og at de er gode dagen efter, hvor de evt. kunne bruges til sandwich. 
God bagelyst herfra

Ingredienser: 
10 til 12 stk.

  • 6 dl vand.
  • 5g gær.
  • 500g manitoba mel.
  • 100g fuldkornshvedemel.
  • 30g chiafrø.
  • 12g sukker.
  • 15g groft salt.

Fremgangsmåde:

  • Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker og salt
  • Tilsæt manitobamel, fuldkornshvedemel og chiafrø.
  • Ælt nu din dej på middel/høj hastighed i ca. 18- 20 min. Dejen vil slippe siderne af skålen og samle sig om krogen.
  • Kom dejen i en skål med låg og sæt den til hævning i køleskabet i 8 til 10 timer i køleskabet. 
  • Tænd ovnen på 250grader varmluft og lad en bageplade blive i ovnen.
  • Kom godt med mel på bordet og hæld dejen ud. 
  • Fold dejen et par gange.
  • Brug en dejskraber til at skære bollerne ud og kom dem på et stykke bagepapir. 
  • Når ovnen er færdig, tager du bagepladen ud og trækker bagepapir med bollerne over pas på du ikke brænder dig. 
  • Bages i ovnen i 15 til 18 minutter. 
Efter hævning i køleskabet. Jeg har dobbeltportion i den store bøtte og det var lige ved at gå galt..ups ups
fordel en håndfuld mel ud på bordet og hæld dejen ud. Fold dejen en enkelt gang ind mod midten. Jeg håber i kan fornemme foldningen på billedet. Gør det forsigtigt så du ikke ødelægger luftboblerne.

Skær bollerne ud med en dejskraber og kom dem på bagepapiret.
Bages ved 250g varmluft i 16 til 18 minutter.
image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *