Bagværk og kage

Koldhævet focaccia

image_print

ENDELIG. Endelig blev jeg tilfreds med opskriften på det her focaccia. Den har været længe undervejs, det indrømmer jeg blankt. Jeg har læst internettet tyndt med gode fif til et lækkert brød, og lige meget hvor meget jeg forsøgte, blev det bare ikke, som jeg ville have det. Og okay, en enkelt gang glemte jeg at salte brødet – FLOT.
En sød følger på Instagram gav mig nogle gode fif til æltning og foldning, og jeg må sige, at det hjalp en del på brødstrukturen, og så var det bare smagen, der skulle tilpasses.
Bagværk har aldrig været min stærke side, så i det her tilfælde har jeg lært noget nyt, hvilket jeg er ret glad for.
Vi er ikke så glade for rosmarin, og heldigvis findes der ingen regler for, hvad man kan komme ovenpå sit brød. 
Vi er ret vilde med timian, så valget blev selvfølgelig det sammen med tomater, salt og hvidløgsolie, og det er også de ingredienser, der indgår i opskriften. 
Du kan sagtens udskifte disse ingredienser med f.eks. rosmarin, salt og olivenolie. 
Brug en røremaskine da dejen skal æltes i 10 minutter inden hævning. 

Ingredienser: 

  • 15 g gær
  • 5 dl vand
  • ½ dl koldpresset rapsolie
  • 2 tsk. salt
  • 300 g hvedemel
  • 300 g tipo 00 hvedemel

Fyld til toppen:

  • Cherrytomater
  • Hvidløgsolie
  • En håndfuld frisk timian
  • 2 til 3 spsk. flagesalt

Fremgangsmåde: 

  • Rør gæren ud i vandet. 
  • Tilsæt salt og olie og rør rundt. 
  • Tilsæt begge meltyper og ælt det hele godt i røremaskinen i 10 minutter. 
  • Stilles til hævning i køleskabet natten over. 
  • Kom bagepapir i en form der måler ca. 25×35 og kom godt med hvidløgsolie i bunden. 
  • Kom dejen i formen og tryk den forsigtigt ud til siderne med fingerne. 
  • Lad dejen hvile en times tid. 
  • Fordel ydereligere lidt hvidløgsolie på toppen. 
  • Halver cherrytomaterne, fordel dem og tryk dem ned i dejen. 
  • Hak groft det friske timian og tryk det let ned i dejen. 
  • Fordel salten over dejen. 
  • Bages ved 200 grader varmluft i 25 til 30 minutter.  
image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.