Snacks

Lakridsmandler

image_print

Min mand er vild med lakrids. Han er typen, der ville elske, hvis alt havde en eftersmag af lakrids. Derfor kastede jeg mig ud i de her lakridsmandler. Han er vild med mandler og vild med lakrids, så det kan da nok ikke gå helt galt. På nuværende tidspunkt er han gået med på moden og vil undlade alt sukker i en måned. Han har givet mange hentydninger til, at der jo ikke er sukker i krydrede mandler eller nødder, så det må han gerne snacke i, når den lille sult nærmer sig.  
Så jeg måtte i gang med at prøve mig lidt frem med de her lakridsmandler og er kommet frem til den her mængde. 
Det skal lige skrives, at de her mandler har en smag af sød lakrids, hvilket passer min mand perfekt. 

Ingredienser: 

  • 200 g mandler
  • 2 dl vand
  • 2 tsk. groft salt
  • 2 spsk. lakridspulver

Fremgangsmåde: 

  • Tænd ovnen på 150 grader varmluft. 
  • Kom mandler, vand og krydderier på en pande. 
  • Rør det hele godt rundt ved middelvarme, indtil vandet er fordampet. 
  • Kom mandler over på bageplade beklædt med bagepapir og sæt dem i ovnen i 20 minutter.
  • Opbevares i en lufttæt beholder. 
Ingredienser
Kom alle ingredienser på en pande.
Når vandet er fordampet, er de klar til at komme over på en bageplade beklædt med bagepapir.
Sæt dem i ovnen ved 150 grader varmluft i 20 minutter.
Sådan!
image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.