One pot veggie
Her kommer endnu en hurtig one pot gryde til jer. Nu til de kødfrie aftner. Jeg tror godt jeg tør garantere en mæthedsgranti og beklager hvis den giver lidt luft, men den smager virkelig godt.
Min mand er ikke altid helt tilfreds når vi har de kødfrie aftner, så min udfordring er servere noget, hvor man ikke mangler kødet og det har han erkendt at han ikke gør, ved denne one pot.
I opskriften skal du tilsætte 100g flødeost til sidst. Hvis du undre dig lidt over dette, er det for at køre retten mere cremet og det gør retten endnu mere lækker.
God arbejdslyst og lad mig endelig høre hvad du/ i syntes om denne kødfrie menu.
Ingredienser:
4 personer og måske lidt rest til madpakken.
- 1 løg.
- 2 presset fede hvidløg.
- 200g revet gulerod.
- 100g peberfrugt i tern.
- 150g grøn snittet spidskål.
- 150g revet squash.
- 250g pasta.
- 1 dåse drænet kikærter(240g).
- 1 dåse hk. tomater gerne med krydderurter.
- 2 spsk. tomatpure.
- 1 grøntsagsboullion terning.
- 1 spsk. tørret basilikum.
- 7 dl vand.
- 2 spsk olie.
- 1 tsk groft salt, smag til med mere.
- 100g flødeost.
- Evt frisk revet parmesanost til at toppe retten med.
Fremgangsmåde:
- Brug en tykbundet gryde.
- opvarm olien i gryden.
- Snit løg og svits det olien sammen med presset hvidløg nogle minutter.
- Tilsæt revet gulerod, peberfrugt, squash, spidskål, pasta, hk tomater, tomatpure, grøntsagsboullion, basilikum, salt og vand.
- Vend det godt rundt i gryden.
- Kog op og lad det små koge under låg i 15 minutter eller til pasta er færdig. Rør rundt undervejs.
- Tag gryden af kogepladen og vend kikærter og flødeost i retten.
- Rør det hele godt rundt til flødeosten er opløst.
- Lad retten trække under låg i 5 minutter.
- Serveres gerne med lidt frisk revet parmesanost på toppen.