Appetizers

Pizzavafler

image_print

Inden længe starter ungerne i skole igen og vi voksne på arbejde. Jeg er typen der elsker at lave madpakker og gøre dem lidt hyggelig. For mig har det været lidt vemodigt at teenageren ikke skulle have madpakke med mere, da hun startede på efterskole og har valgt at tage et år mere. Nu tænker i sikkert, at jeg kan da bare lave en hyggelig madpakken til manden. Men NEJ. Han er en TYPISK mand der ikke gider hyggelige madpakker, da han syntes de er bøvlet, så jeg må nøjes med at lave dem til mig selv. Jeg elsker pizza og det har altid været i høj kurs herhjemme. Derfor er jeg begyndt, at lave de her pizzavafler. I opskriften bruger jeg skinke, men du kan sagtens bruge små pepperoni eller pepperoni du har skåret i mindre stykker. Jeg syntes de er perfekte som madpakke eller til aftensmad godt med salat og gnavegrønt. 

Ingredienser:

6 til 8 stk.

  • 3 dl hvedemel.
  • 1 ½ dl havregryn.
  • 1 tsk. salt.
  • 2 tsk. bagepulver.
  • 1 spsk. oregano. 
  • 4 dl kærnemælk.
  • 3 æg.
  • 50g smør. 

Fyld:

  • Revet skinke.
  • Revet ost, gerne gouda.

Fremgangsmåde:

  • Hvedemel, havregryn, salt, bagepulver og oregano sammen i en skål.
  • Tilsæt æg og kærnemælk og rør det godt. 
  • Smelt smørret og rør det i blandingen. 
  • Kom lidt fedtstof på vaffeljernet og ca. 1 dl vaffeldej.
  • Top med revet ost og skinke. 
  • Bag vaflen i ca. 2 til 3 min. 
Ingredienser
Bland alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt æg og kærnemælk.
Rør det smeltede fedtstof i dejen
Kom lidt fedtstof på vaffeljernet
Kom ca. 1 dl vaffeldej på jernet.
Top med ost og skinke.
Du kan også bruge mini pepperoni
Bag vaffelen i 2 til 3 minutter.
image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.