Ristede løg

Elsker man ristede løg? Hvorfor så ikke gøre dem til toppen af poppen på en hotdog, spegepølsemaden, kartoffelmaden osv. De er overdrevet nemme at lave.
Ingredienser:
- 2 store løg
- 2 til 3 dl hvedemel
- Ca. 1 liter rapsolie
Fremgangsmåde:
- Skær løgene i meget tynde ringe, gerne på mandolinjern.
- Vend løgene i hvedemelet.
- Opvarm olien i en gryde (jeg bruger en 2 liters gryde).
- Olien er varm nok, når der ses små bobler omkring en trætandstik/trægrilspyd.
- Kom forsigtigt løgene i olien i små portioner. Det kan godt bruse lidt.
- Rør lidt rundt i løgene mens der holdes øje med dem.
- Når løgene er lysebrune og sprøde, er de færdige. Stegetiden kan variere lidt. Mine får alt imellem 5 og 10 min.
- Sigt løgene op med en hulske og kom dem til afdrypning på et stykke køkkenrulle.
Og så er der en omgang ristede løg.