Små Ribbensstege

Jeg kalder de her små ribbenstege de små banditter. Hvorfor ved jeg ikke helt, måske fordi de er blevet lidt populær i min omgangskreds og en af de mest sete opslag på min instagram profil. Jeg kan ikke huske hvordan jeg helt præcis kom på ideen, men jeg kan sige så meget at familiens slagter Rasmus, tænkte – hvad pokker har hun nu gang i?- da jeg spurgte om han ville skære en fersk ribbensteg i nogle gode mundrette stykker. Helt præcis er de 7 x 8 cm. Nu har jeg efterhånden lavet dem en del gange ,så når jeg skriver ribbenssteg til Rasmus, så ved han hvad jeg . 
Hvad skal man så bruge de her små ribbenstege til? Jeg har brugt dem til at lave en anderledes anretning til ”julebordet” med hele svineriet. Til ribbenssandwich. Til sliders som er blevet brugt til en appetizer. Til et stykke højbelagt smørebrød og endelig kan du bruge dem til et tapasbord (tip fra en følger på instagram). 

Ingredienser:

til ca. 3- 4 personer:

  • 1 ribbensteg uden ben på ca. 800 til 850 gram skåret ud i 6 lige store stykker. 
  • Groft salt. 

Fremgangsmåde: 

  • Tænd ovnen på 100grader varmluft. 
  • Hvis ikke du har fået slagteren til det, så efterrids de små ribbensstege og salt dem godt.
  • Kom stegene i et fad med lidt vand og stil dem i ovnen i 4 timer. 
  • Efter de 4 timer, skruer du ovnen op på 220 grader varmluft og steger dem yderligere i 20 til 25 min. 
  • Så er der små ribbenstege. 

Ingredienser

Husk at salte de små stege godt