Teenagerens 15 års fødselsdag
Jeg FATTER simpelthen ikke, hvor de år er blevet af??? Tiden er gået sindssygt hurtigt. Jeg bøjer mig i mine knæ overfor min mor og giver hende ret. Da jeg sad og ammede den lille pige, sagde hun nemlig, at før jeg vidste af det, skulle hun på efterskole. Lige mens jeg sad der med pigebarnet på armen, tænkte jeg – “Ja ja lille mor, denne er god med dig” – men det er jo RIGTIGT!
Og noget helt andet, der også er rigtigt, er små børn – små bekymringer, store børn – STORE bekymringer!
Nøj, jeg synes, det er svært at skulle tage stilling til alkohol, fester og KÆRESTER. Og så den mistro vi som forældre har til den store hvide verden, den er jo for vild!
Jeg og manden tager mange meget dybe indåndinger i tiden i forhold til de flyvske hormoner og humørsvingerne (SLAP AF DET ER JO VILDT).
Personligt synes jeg, det er svært at give slip på min “lille” pige, men det er nødvendigt. Jeg skal stadig være mor, jeg skal stadig opdrage og vejlede hende og samtidig forholde mig til, at hun er ved at blive en “voksen” og selvstændig pige med egne holdninger og meninger, som jeg skal respektere. Det er altså til tider meget svært!
Og JA, nogle gange fejler jeg med et brag, og så er helvede løs her i det bette hjem. Som . når vi skal planlægge fødselsdag… Orv nogle sammenstød vi har haft. Puha.
Både min mand og jeg har nogle ret store familier, og det er fuldstændig crazy, når vi skal holde teenagerens fødselsdag! I år kunne vi være blevet 56 personer, hvis alle kom.
Vi blev 38, da der var nogle afbud – men alligevel 56 personer! Der er jo næsten ingen forskel på at holde stor fest og en almindelig fødselsdag – haha.
Jeg har ikke lavet andet ugen op til hendes fødselsdag end at gøre huset rent, handle ind, planlægge maden, forberede desserten og få hentet duge, vandkarafler, lysestager og blomster.
Jeg er så priviligeret, at jeg har nogle absolut fantastiske mennesker i mit liv, som straks tilbyder deres hjælp, når de kan se, at Tutti her bliver lidt presset. Jannie sprang straks til med at bage Pavlova (opskriften er på vej på bloggen). Jeg skulle “bare” selv pynte dem, hvilket var luksus. Og så hjalp hun mig med min blomster idé til bordet, og resultatet blev så FLOT.
Min svigerinde hjalp med lån af små lysestager, vandkander og vandkarafler, og hun stod stand-by, så jeg skulle bare ringe. Min søster Anita tilbød også sin hjælp og stod stand-by. Min mor lånte mig de flotte duge, som jeg bare skal vaske efter brug, og så vil hun selv “rulle” dem. Jeg er sgu da HELDIG.
Når tiden er lidt presset med arbejde og man ikke helt har tid til at lave mad til så mange mennesker, er det godt, vi har en slagter Rasmus i familien, der kunne hjælpe mig med den “hemmelige” Hubertuspande og Rhodospande. Jeg har prøvet at få opskrifterne ud af ham, og det eneste svar jeg får er – “Det er marinaden Maiken , det er marinaden” – Arrrmmmen for pokker det kan jeg ikke bruge til en dyt, så jeg har en plan om at drikke ham beruset og få ham til at lave mad… haha. Jeg tror ikke, Rasmus er med på den! Når det så er sagt, smagte de panderetter SINDSSYGT godt. Da jeg hentede maden ved Rasmus, sagde han “Husk lige fløden!”. Okay, hvor meget fløde, skal der så lige i til de portioner her? 8 liter! 8 LITER… Er du fuldstændig skør Rasmus, men nej, det var han ikke! Så jeg tømte SuperBrugsens køler for madlavningsfløde. Haha, nogle sjove blikke jeg fik både ved kassen og ude på parkeringspladsen.
På selve dagen havde jeg snydt lidt med salaten. Jeg havde købt pose salat i Bilka, hvilket gjorde det hele lidt nemmere. Jeg havde kogt nogle majskobler, hvor jeg havde skåret majsene af. Det bliver salaten så pæn af. Jeg kom en udhulet agurk i samt 1 pose ærter og granatæble. Alle ingredienser er teenagerens yndlings.
Derefter lavede jeg en hurtig omgang tomatsalat.
Dagen før fik jeg lavet hjemmelavet hvidløgssmør, så hvidløget rigtig kunne trække ind i smørret… Mums.
Til dessert havde Jannie bagt 2 stk. Pavlova bunde til mig. Det var vildt luksus og dejligt, hun ville.
Jeg fik hurtigt lavet fyldet, som på den ene bestod af most hindbær blandet op med flødeskum og derefter pyntet med hindbær og guld. Den anden Pavlova bestod af vaniljeflødeskum og godt med bær og frugt på toppen. MUMS.
I stedet for kagemand ville teenageren gerne have en talkage. Så i løbet af ugen fik jeg bagt 2 chokolade bradepandekager og frosset dem ned (de bliver altså bare bedre efter en tur i fryseren).
Manden fandt tal-skabeloner på nettet, som han forstørrede op, så jeg kunne skære tal-kagen i den perfekte størrelse. Igen snød jeg og lavede ikke selv en mousse til toppen men købte den. Både en chokolade- og en jordbærmousse.
Til sidst blev kagen pyntet med friske halve jordbær, Toffifee og nogle hvide karameller.
I vores familie er der ingen fødselsdagsdessert uden flødeboller, så de kom selvfølgelig også på bordet foruden en god og saftig melon.
Efter dessert blev der hygget i stor stil – både ude og inde. Ungerne hoppede i trampolin, spillede spil, spillede fodbold og tumlede rundt. De voksne gik lidt rundt og fik sig en bette øl hist og pist.
Alt i alt var det en hyggelig og dejlig dag, hvor teenageren blev fejret.