Tutti' verden

Rengjorte og skoldede flasker/glas

image_print

Jeg elsker alt, hvad der er hjemmelavet og hjemmedyrket. Jeg synes bare, at det smager meget bedre, og jeg nyder hver en mundfuld. Mine søde mor og far har altid lavet saft, marmelade og kompot, når sæsonen tillod det, da jeg var barn. Både mine søskende og jeg kan nok godt huske tilbage på den mega køkkenhave, vi havde i vores barndomshjem. Dog var der et år, hvor vi ingen gulerødder fik, da jeg troede, at spirene var ukrudt og hev dem alle op i den gode tro, at jeg hjalp far med at luge…. ups!!!! Det har vi grint af mange gange…. haha. Det bedste ved køkkenhaven var uden tvivl ÆRTER, og det er det stadig den dag i dag. Vi kan bare ikke få NOK!!! Sidste år købte min mand 5 kilo ærter til mig i Føtex og troede, han kunne stille min lyst, men NEJ, det kunne han ikke, haha. Tror faktisk min søster og bror var med til at gøre kål på mængden.
Nå, det var de rengjorte og skoldede flasker og glas, vi kom fra… Fnis!
Der er sikkert flere måde at forberede flasker og glas til konservering. Den her metode er den, jeg har fået ind med modermælken.
HUSK atamon. Det har jeg ikke fået nævnt.

Start med at gøre flaskerne/glasene godt rene. Jeg bruger opvaskemiddel, en flaskerenser og godt med varmt vand. Det er vigtigt, at det er helt rent.

Skold så falskerne/glas ved at hælde kogende vand fra en elkedel.
Pas på fingrene!

Kom så 1 deciliter varmt vand i alle flaskerne eller glas. VIGTIGT – det må ikke være kogende (!), da virkning af Atamon forsvinder ved 100 grader.

Tilsæt 2 tsk. Atamon i hver flaske/glas, hvor du har 1 deciliter varmt vand.

Sæt låg på flasken eller glas og ryst/fordel væsken godt.
hæld det derefter ud og sæt låg på igen, så der ikke kommer støv eller lignede ned i de rengjorte flasker eller glas.

VOILA… så er flaskerne eller glasene klar til saft eller lign.
Håber det gav lidt mening.
Møs fra Tutti

image_print

2 kommentarer

  • Bente Rasmussen

    Hej Maiken.
    En spændende blog. Jeg kan godt lide din facon og dit sprog. Glæder mig til at følge dig.
    Knus fra Bente.

    • Maiken

      Hejsa Bente
      Dejligt du syntes her spændende =) det bliver jeg så dejlig glad for at høre og endnu mere glad for at du vil følge med.
      Knus til dig også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.