Tilbehør

Pandestegt knoldselleri

image_print

Min mor, søster og jeg har bare en eller anden svaghed for knoldselleri. Der er ikke rigtig nogen af os, der ved hvorfor? Når efteråret banker på døren, og butikkerne begynder at have store flotte knoldselleri, ja, så er den stensikkert, at denne rodfrugt næsten er fast inventar i vores køleskab, og på vores madplaner mindst et par gange i måneden. Jeg er SÅ heldig, at min familie er grøntsags-spisere, så de er også ret glade for selleri. Specielt de her pandestegte selleri. Jeg bruger dem tit som tilbehør til frikadeller, kylling eller til vores vegetardage. 
I den her opskrift har jeg brugt timian, men du kan sagtens bruge lige det krydderi, du bedst kan lide. Paprika er bestemt heller ikke dårligt.

Ingredienser:
Til ca. 3 personer som tilbehør.

  • 1 knoldselleri ca. 500 g 
  • 1 stor spsk. smør
  • 2 spsk. olie
  • 1½ spsk. timian
  • 1 tsk. groft salt 
  • Lidt peber

Fremgangsmåde:

  • Skræl knoldselleri og skær den i tern. 
  • Opvarm panden og smelt smør og olie.
  • Kom selleriternene på panden og tilsæt timian, salt og lidt peber. 
  • Vend det hyppigt rundt.
  • Efter 12 til 15 minutter, eller til ternene har fået en gylden farve, er de færdige.
Ingredienser

Skær sellerien i tern.

image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.