Aftensmad

Lasagne

image_print

Lasagne var bandlyst i en periode hjemme ved os. Vi kunne få det flere gange på en måned, og til sidst sagde manden altså STOP. Så hed det bare pasta og kødsovs, men det er en helt anden historie… haha.
Jeg har aldrig rigtigt brudt mig om de der købe-lasagne i pakker. Jeg kan godt spise det, men det er ikke min livret! 
Så i mine meget unge dage gav jeg mig selv den udfordring at lave min egen version af retten, og efter MANGE forsøg blev manden endelig tilfreds (det var før, vi fik teenageren).
Nu er vi jo ret glade for grøntsager herhjemme, så selvfølgelig er der godt med grønt i den. 
Hvis du er meget glad for kød, kan du tilføje pølser og bacon i lasagnesaucen og gøre den til en rigtig meatlover.  

Ingredienser:
Til 4 personer (hvor der er en lille rest til madpakken)

  • 500 g hakket oksekød 10-12%
  • 1 spsk. smør
  • 1 stort løg
  • 2 hvidløgsfed
  • 4 store revne gulerødder
  • 200 g frisk spinat
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse majs
  • 3 dl vand
  • 1 terning oksebouillon
  • 1 spsk. tørret estragon
  • 1 spsk. oregano
  • 2 tsk. groft salt
  • 1 tsk. friskkværnet peber
  • ½ l mornaysauce
  • Lasagneplader
  • 1 mozzarella ost eller 150 g revet ost

Fremgangsmåde: 

  • Pil og hak løget. 
  • Smelt smørret på en pande og svits løg et par minutter. 
  • Brun oksekød godt med løg i nogle minutter og tilsæt så salt, peber, oregano og presset hvidløg. 
  • Tilsæt så lidt af spinaten og rør det godt rundt, til det svinder lidt, og kom hakkede tomater, majs, revne gulerødder og resten af spinaten i. 
  • Rør det hele godt rundt og tilføj så vand og oksebouillon terning og lad det simre i 15 minutter.
  • Tilsæt så tørret estragon og lad det simre yderligere 5 minutter. 
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft. 
  • Start med et lag kødsovs i bunden af et fad. Læg nu skiftevis kødsauce og lasagneplader. Slut af med et låg af kødsauce og hæld mornaysauce over. 
  • Varm lasagnen i ovnen i første omgang i 20 minutter.
  • Tag herefter lasagnen ud og kom ost på og varm den yderligere i 10 minutter. 
  • Ved mozzarella ost plukker jeg osten ud over lasagnen.

Serveres med en god gang salat og hvidløgsflutes. 

Ingredienser
Svits løg og brun kødet sammen med salt, peber, oregano og presset hvidløg.
Tilsæt så en del af spinaten og rør det godt rundt til det svinder ind og tilsæt så majs, revne gulerødder, hakkede tomater og resten af spinaten.
Rør det hele godt rundt og tilsæt vand og oksebouillon terning. Lad det simre i 15 minutter og tilføj estragon og lad det simre yderligere 5 minutter.
Start med et lag kød og skift nu mellem lasagneplader og kød. Slut af med et lag kød.
Hæld tilsidst mornaysauce over lasagnen. Stilles i oven og varmes i første omgang i 20 minutter.
Tag herefter lasagnen ud, kom ost på og varm den yderligere i 10 minutter. 
Ved mozzarellaost plukker jeg osten ud over lasagnen.
Og så er der lasagne. Velbekomme.
image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *