Aftensmad

Bao

image_print

Jeg er så vild med de her små banditter og jeg er næsten sikker på at du også bliver det. Første gang jeg stiftede bekendtskab med Bao også kaldet dampet brød, var på streetfood i Århus. Mit store madhjerte var solgt på stedet og jeg tænkte, dem måtte jeg selv kunne lave. Faktisk troede jeg det var mega kompliceret, men det var det slet ikke. 
Jeg vil dog råde dig til at købe en bambusstreamer. De koster ingen penge på nettet. Min er købt på pandasia.dk(ikke reklame, blot en anbefaling) til en flad hundredekroneseddel og den er alle pengene hver. 
Jeg har læst mig lidt frem på google at man kan lave bao i ovnen, hvis du har en dampfunktion. Dette har jeg ikke afprøvet da min ovn ikke har damp.
Jeg har efterhånden lavet de her bao en del gange og jeg bliver aldrig træt af dem. Til fyld laver jeg chrispy chicken, mums altså. En god middelstærk chilisauce og lidt grønt, så er den hjemme eller panerede rejer med en god aoli, lidt grønt og den middelstærke chilisauce. Hvis du har en rest af pulled pork eller pulled chicken kan det varmt anbefales. 

Ingredienser: 
Ca. 12 stk. 

  • 15g gær.
  • 2 dl lunken vand.
  • 1 dl. Mælk.
  • 1 spsk. sukker.
  • 1 tsk. Fint salt. 
  • Ca. 450g hvedemel.
  • Neutral olie til pensling.

Fremgangsmåde: 

  • Rør gæren ud i det lunkende vand. 
  • Tilsæt mælk, sukker og salt og rør det godt rundt. 
  • Kom melet i lidt efter lidt og ælt det til en ensartet dej. 
  • Lad dejen hæve 1 ½ time under et viskestykke. 
  • Del evt. dejen i to.
  • Rul dejen ud i 1 cm tykkelse. 
  • Smør et tyndt lag olie ud over dejen. 
  • Brug en rund udstikker på 10 cm til at stikke dejen ud med. 
  • Tag cirklen og fold den sammen på olie siden, så olien er i midten. 
  • Læg den formede dej på et stykke udklippet bagepapir du har prikket lidt huller i. 
  • Skal efterhæve en ½ time. 
  •  Kom godt med vand i en gryde og lad vandet koge op.
  • Når vandet koger og damper godt, kommes dejen med bagepapir i bambusstreameren. 
  • Dampes i 15 minutter. 

VIGTIGT: Du må ikke åbne låget til bambusstreameren, når brødene er i. 
Min erfaring siger mig at der skal skrues ned på middelvarme når dejen kommes i streameren og dampes ved det. Hvis dine bao får for meget, vil de klaske helt sammen og blive hårde. 

Redskaber til Bao
Klip nogle firkanter ud af bagepapir og prik lidt huller i. Disse skal bruges både til hævning og til at komme i bambusstreameren
Rul dejen ud
Smør et lag olie på
Udstik
Fold cirklen så den smurte side er inderst
Kom dejen på et stykke af det udklippet bagepapir
Efterhæve 1/2 time under et viskestykke
Når vandet koger og derved skaber damp, kommes dejen med bagepapiret i steameren som sættes på gryden. Dampes i 15 minutter. Vigtigt at man ikke løfter låget før tiden er gået.
Her ses Bao med pulled pork
Link til Chrispy chicken som jeg bruger i bao. TRYK på billedet
image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *