Bagværk og kage

Vaniljekiks

image_print

Sådan en hurtig kiks i farten eller bare lige en som hygge foran fjernsynet er slet ikke dårligt. Egentlig opstod min ide til hjemmebagte vaniljekiks fordi, mig og min søster skulle lave flødeboller. STORE flødeboller! Og ingen af os gider købe de små flødebollebunde, bage marcipanbunde, eller købe de almindelige vaniljekiks. 
Så min madhjerne gik i gang med at tænke på, hvordan jeg selv kunne bikse sådan nogle kiks sammen. Og efter lidt forsøg synes jeg selv, at jeg er sluppet rimelig godt fra det. Jeg indrømmer blankt, at bagetiden har drillet mig lidt, og jeg synes stadig, den kan variere lidt fra gang til gang, når jeg bager dem.
Noget helt andet er, at jeg synes, det er lidt hyggeligt selv at have lavet sine kiks, og jeg er begyndt at have dem med i min snackpose på mine længere gåture. 

Ingredienser:
Ca. 26 stk.

  • 300 g hvedemel
  • Knivspids fint salt.
  • 150 g smør
  • 40 g sukker
  • ½ dl koldt vand
  • 6 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde:

  • Hvedemel og salt blandes sammen.
  • Smuldre smørret heri. 
  • Tilsæt resten af ingredienserne og ælt det til en ensartet dej. 
  • Rul dejen ud så den er ca. 5 mm tyk og brug en rund udstikker eller et glas. 
  • Bages ved 180 grader varmluft i 16-18 minutter.  
  • Køl kiksene af på en rist.
Smuldre smørret i hvedemel og salt og tilføj så øvrig ingredienser.

Ælt dejen til den er ensartet.
Rul dejen ud til den er ca. 5 mm tyk og brug en rundstikker eller et glas. Min udstikker er 7 cm.
Bag vaniljekiks ved 180 grader varmluft i 16-18 minutter og lad dem køle af på en rist.
image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.