
Pestohorn
Nederst på siden er der lidt lækkert reklame til jer.
Til jer der har fulgt med lige fra start, ved at jeg er en rigtig brødgris. Jeg spiser brød til faktisk alt og jeg har en kæmpe svaghed for madbrød. Specielt alt det der indeholder pesto, hvidløg og ost haha.
Madbloggeren mad og kærlighed har inspireret mig til de her pestobrød. Nøj dem hun havde bagt så så mega lækre ud at, jeg måtte i gang med at bage mine egne. Jeg har brugt dejen fra mine hvidløgssnurre (med lidt justering) til de her pestobrød. Jeg har dog erfaret at man ikke skal spare på den pesto man vælger at bruge.
Vi har næsten altid nogle gode salater med på madpakke og jeg kan klart anbefale dem som tilbehør. Manden er svært glad for dem og nogle gange skal jeg være heldig, hvis jeg i det hele taget når at, få et par stykker. Pestohornene er fryse egent.
Ingredienser:
Ca 16 stk.
- 50 g gær
- 5 dl lunken mælk
- 1 dl olie
- 1 tsk. sukker
- 2½ tsk. groft salt
- 300 g durummel
- 500-550 g tipo 00 mel
- 7 g bageenzym (kan undlades)
- 1 stort glas eller 2 små glas Pesto
- Frisk revet parmesanost.
Fremgangsmåde:
- Rør gæren ud i det lunkne mælk og tilsæt sukker, salt og olie.
- Tilsæt durum mel og rør godt.
- Tilsæt lidt efter lidt tips 00 mel med evt. bageenzym og ælt dejen godt sammen i 5 minutter. Gerne på en røremaskine.
- Stil dejen til hævning under husholdningsfilm og et viskestykke i 45 minutter.
- Del dejen i to lige store stykker.
- Rul dejen ud i en cirkel i lidt durummel.
- Fordel pesto ud over hele dejen og riv parmesanost ud over.
- Skær dejen ud i trekanter, ligesom pizzaslice og rul fra den brede ende ned mod spidsen.
- Kom hornene på en bageplade og lad den efterhæve i 15 minutter.
- Bages ved 200 grader varmluft i 16-18 min.






Her kommer lige lidt lækkert reklame til jer.
Jeg er kæmpe forbruger af Pazil` produkter. Deres krydderier er for lækre og jeg er så vild med at jeg kan blande det pesto jeg skal bruge og ikke åbne et helt glas.
Jeg har sat et link på billede, så trykker i på den kommer i direkte til deres hjemmeside.
Hvis du har nøddeallergi syntes jeg du skulle prøve at tjekke deres pestoblandinger ud.
Bliver i fristet kan i bruge koden TUTTIMAD og få 10% i rabat.


Tøsebrunch

Spicy karry kylling
Du vil muligvis også synes om

Vand med blåbær, mynte og agurk
juni 21, 2020
Venøsteaks i flødesovs
juli 23, 2022