Bagværk og kage

Luftige pitabrød

image_print

Jeg er virkelig brødsnobbet, når det kommer til pitabrød! Jeg hader de billige tynde pitabrød, der går i stykker for et godt ord. De lidt dyre i supermarkederne er tørre som bare pokker, og ved bageren er de alt for tykke. Efter flere mislykkede forsøg er det endelig lykkedes mig at knække koden til nogle gode og LUFTIGE pitabrød. De tager lidt tid at lave, men det er det hele værd. 
Det bedste ved pitabrød er, at de er mega gode til både aftensmad og til madpakken, og så kan man jo variere fyldet, ligesom man har lyst til. 

God arbejdslyst.

Ingredienser.
6 stk. 

  • 3 dl lunken vand
  • 15 g gær
  • 2 tsk. groft salt
  • 3 spsk. neutral olie
  • 100 g durummel
  • 350-400 g hvedemel.

Fremgangsmåde:

  • Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt salt og olie.
  • Tilsæt durummel og rør godt.
  • Tilsæt hvedemel lidt efter lidt. 
  • Dejen skal være lidt klistret. 
  • Stilles til hævning i ca. 2 timer under husholdningsfilm og et viskestykke.

Efter hævning:

  • Tag et par håndfulde durummel ud på bordet og kom dejen derpå.
  • Del dejen i 6 boller og rul dem flade. 
  • Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. 
  • Lad dem hvile i 10-15 min.
  • Bages i ovnen på 250 grader varmluft i 8-10 min. 
Dejen skal være lidt klistret (sådan ser min dej ud efter hævning).
Del dejen i 6 boller og rul dem flade.
Kom dem på en bageplade og lad dem hvile i 10-15 minutter.

Bages ved 250 grader varmluft i 8-10 minutter
Voilà! Så har du nogle lækre luftige pitabrød.
Velbekomme
image_print

4 kommentarer

  • Maja Scharling

    Lækre pitabrød!
    Men jeg undrer mig over, hvordan det kan være at nogle hæver fint op og andre forbliver flade?
    Vh Maja

    • Maiken

      Hejsa Maja
      hmmm ja det er et godt spørgsmål! Jeg har ikke lige prøvet det men kan det være du ruller dejen for hårdt ud? At alt luften i dejen bliver rullet ud. Giver det mening? =)
      Rigtig god dag
      Mvh Tutti

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.