Tilbehør

Syltede rødløg

image_print

Syltede rødløg er næsten et “must have” i vores køleskab. Det er egentlig min søster Anita, der i sin tid præsenterede løgene for mig. Først skulle jeg bare overhovedet ikke have det sure skidt i min mund… MEN det trækker jeg tilbage. De smager jo psyko godt som tilbehør til næsten alt. Prøv dem lige på en dyrlægens natmad, på hotdog, i burgeren, oven på salaten, på en spegepølsemad, som tilbehør til tapas bordet… arrrmen jeg kunne blive ved.
De er så overdrevet lette at lave – så kom du bare igang.

Ingredienser:

  • 2 dl eddike
  • ½ dl sukker
  • 2 til 3 små rødløg
  • Evt. lidt peberkorn

Fremgangsmåde:

  • Skræl løgene og skær dem i meget tynde skiver (brug evt. et mandolinjern).
  • Kom løgene i et glas.
  • Kom eddike og sukker i en gryde.
  • Kog op til sukkeret er opløst.
  • Hæl eddikeblandingen over løgene.
  • Sæt låg på glasset og sæt det på køl.

image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.