Bagværk og kage

Halloween småkager

image_print

Jeg indrømmer blankt at jeg først tænkte at det der halloween er altså noget pjat og det ville jeg ikke beskæftige mig med…overhovedet. De ord trækker jeg lige tilbage for jeg er VILD med halloween. Måske fordi jeg er en “gyserpige” der elsker næsten alt gys. Det bedste jeg ved er at tænde stearinlys en mørk aften, sætte fx nattens dæmoner på og så fyre godt op for lyden..WOW jeg elsker det. Manden er en pivskid og bruger undskyldningen..jeg forstår ikke dit behov for at se det og går i soveværelset og sætter Gurli gris på(ironi) 
Vi har førhen holdt store kreative halloween fester i familien og vi gik all in. Både på udklædning, pyntning og madlavningen. 
Jeg er meget fascineret af det store kreative Amerika når det gælder halloween og det er også der jeg er blevet inspireret til de her mumie og monster småkager. 
Der er brugt kokos konfetti fra Tørsleffs, lidt smeltet chokolade, chokoladeknapper, pastafarver og flormelis til pynt.
God bagelyst.

Ingredienser:
Ca. 26 stk.

  • 120 g blødt smør
  • 50 g rørsukker eller 100 g almindelig sukker
  • 100 g hvedemel
  • 1 æg
  • 100 g brun farin
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 70 g kokosmel
  • 80 g havregryn
  • Pastafarve i den du ønsker (Jeg bruger dem fra Sweetkitchen, der kan købes i Bilka)

Derudover har jeg brugt lidt chokolade, chokoladeknapper, kokos konfetti og flormelis til at pynte med.

Fremgangsmåde:

  • Rør det bløde smør og sukker sammen.
  • Tilsæt ægget og kom resten af ingredienserne i.
  • Rør det godt rundt.
  • Bland nu ca. ½ tsk. pastafarve i. Brug forsigtigt mere hvis du synes det skal have mere farve. 
  • Tril dejen til kugler. Jeg vejer dejen af til 20-21 g pr. kugle. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og tryk dem lidt flade. 
  • Bages ved over og undervarm (almindelig ovn) ved 200 grader i 8 minutter.
  • Afkøles på en rist.

Og så skal der pyntes.

Smelt lidt chokolade (jeg har gjort det i mikroovnen).

Har derefter brugt en tandstik og lavet øjne på kokos konfetti.
Brug lidt hvidtglasur som lim til øjnene.
Placer øjnene hvor du har lyst.

Her bruger jeg glasur til at lave mumie småkager.
Voilà
Her har jeg brugt rød og grøn pastafarve og lavet zombie småkager.
image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *