Appetizers

Fried rice

image_print

Jeg arbejder sammen med nogle af de skønneste og dygtigste afløsere på Bøgildlund. Uden dem kunne min arbejdsplads slet slet ikke hænge sammen. Og vi har det så sjovt, og de bidrager så meget til vores gode arbejdsmiljø. 
Jeg arbejder en del sammen med Sasha, og når hun har madpakke med, så suger jeg ALT næringen ud af den. Specielt når hun har fried rice med. Mums altså. Bare duften af det, bliver jeg så sulten af, og så kan min salat altså bare gå hjem. Sasha har afrikanske rødder, og de kan altså bare noget med krydderier og bare generelt vildt smagsfyldt mad, som jeg er stor tilhænger af.  
Jeg er så heldig, at Sasha ville dele denne her meget simple opskrift med mig, eller det vil sige hendes far eller var det mor? (Fnis)
Jeg krydser i hvert fald fingre for, at de vil dele flere af deres simple og lækre opskrifter ud til bloggen.

Ingredienser: 
Til 2-3 personer.

  • 1 spsk. smør
  • 1 bundt forårsløg
  • 2 peberfrugter i valgfri farve
  • 4 dl kogte tynde jasmin ris
  • Soya – tilsmagning, skal give lidt smag og farve til risene (jeg bruger ca. 1 dl)
  • ½ tsk. groft salt
  • ½ tsk. peber

Fremgangsmåde:

  • Skær forårsløg i skiver. 
  • Peberfrugten skærs i tern. 
  • Smelt smørret på panden og svits forårsløg og peberfrugt.
  • Tilsæt de kogte ris og smag til med soya, salt og peber. 
  • Lad retten småsimre i 10 minutter uden at det brænder på. 

Serveres med kylling og evt. naanbrød.

image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *