Drikke

Velkomstdrinks med bær

image_print

Det her må være en af de skønneste velkomstdrinks. For lang tid siden var jeg på Brdr. Price, og der fik vi den lækreste velkomstdrink, og det er den, der har inspireret mig til denne. Tjeneren fortalte, at den var lavet på rester af bær, de ikke fik brugt, så du kan bruge lige de bær, du har lyst til. Vi har af og til en rest af bær i fryseren, hvis ikke teenageren når at ondulere dem alle. 
Jeg vil anbefale at lave bær-siruppen dagen før så den kan nå at blive godt kold, eller lave siruppen fra morgen af. Jeg bruger en Moscato vin til at blande op med. Har du andre forslag, så lad mig endelig høre fra dig. 

Ingredienser: 
Til 5-6 glas.

  • 300 g frosne bær
  • 1 dl vand
  • 1 spsk. sukker
  • 1 flaske Manfredi Moscato d’Asti 
  • Evt. knust is

Fremgangsmåde: 

  • Kom de frosne bær, vand og sukker i en gryde og kog op. 
  • Når bærrene er kogt møre, blendes det til en ensartet masse. 
  • Sigt evt. siruppen for kerner og stil på køl. 
  • Når siruppen er kølet helt ned, blandes den med den hele flaske Moscato.
  • Hæld på glas med lidt knust is lige inden gæsterne kommer.  

Blot til info køber jeg Moscato i Brugsen eller Kvickly.

image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *