Knuste kartofler i fad
februar 26, 2021
De her kartofler står højt på min yndlingsliste. Jeg syntes de er lidt sjove at bixe sammen og så er de bare dejlige sprøde og sjove at serverer for familie og venner. Og så er det bare godt med lidt andet end altid ovnkartofler eller blandet rodfrugter som tilbehør.
Jeg er vild med ost og drysser et godt lag revet parmesanost over. Dette kan du godt undlade, hvis du ikke er ost.
Ingredienser:
4 personer
- 1kg små kartofler.
- ½ dl neutralolie (jeg bruger rapsolie).
- 1 spsk. timian.
- 2 hvidløg.
- 2 spsk. fint revet parmesanost.
- Flagesalt.
Fremgangsmåde:
- Kog kartoflerne møre og lad dem køle helt af.
- Pres hvidløg i olien og rør timian i.
- Mos kartoflerne forsigtigt flade. Jeg bruger et glas.
- Kom dem i et fad.
- Smør kartoflerne godt med olie-blandingen.
- Drys parmesanost udover og til sidst lidt flagesalt.
- Varmes i ovnen ved 200g varmluft i 15 til 20 minutter.
TIP: Hvis du har mulighed for at bruge frisk timian, vil jeg klart anbefale dette.
Forrige
Pizzastjerne
Nyere