Sæson pande
oktober 3, 2022
En masse grøntsager, en god omgang krydderier og lidt kød. VOLIA så har du en lækker smagfuld sæson pande. Jeg har her brugt sæsonens grøntsager, deraf navnet, men måske skulle den her ret nok hedde efterårspanden, da det er “efterårs” grøntsagerne jeg har brugt.
Du kan enten spise panden som den er, eller servere den sammen med ris og et stykke brød. Hvis der skulle blive rester er de perfekte til madpakken.
Ingredienser:
Ca 4 personer.
- 200g rødbeder.
- 200g gulerødder.
- 400g squash.
- 250g blomkål.
- 2 løg.
- 2 presset hvidløgsfed.
- ½ rød chili.
- 1 potte frisk persille.
- 250g hakket oksekød.
- 25g smør.
- 2 spsk. karry.
- 1 spsk. paprika.
- 1 tsk groft salt.
- Lidt frisk kværnet peber.
Fremgangsmåde:
- Hak løg groft.
- Skræl gulerødder og rødbeder.
- Skær squash, rødbeder, gulerødder i tern og blomkål i små buketter.
- Tag kerner ud af den røde chili og snyt den fint.
- Smelt smør i en stor pande eller sauterpande.
- Svits løg og presset hvidløg et par minutter.
- Tilsæt hakket oksekød og steg i nogle minutter.
- Karry, paprika, salt og peber tilsættes og steg nu til alt oksekød er brunet godt.
- Tilsæt nu alle de hakket grøntsager + chili og rør det hele godt rundt.
- Lad retten småsimre ved middelvarme i 20 minutter under låg.
- Husk at rør rundt undervejs.
- Top med frisk hakket persille inden servering.
Tak til min kollega EM, for at inspirere mig til denne ret.
Forrige
Focaccia med salt og timian
Nyere
2 kommentarer
Inge Høiaas sohn
Skønne opskrifter
Maiken
Tusinde tak =) Det er jeg glad for at høre