Tilbehør

Chimichurri

image_print

Det er ikke så lang tid siden at jeg opdagede at der var noget der hed chimichurri og jeg aner ikke hvordan det er gået forbi min næse. Det har ramt spot on på mine smagsløg til et godt stykke kød, på en hotdog eller blandet sammen med nogle kikærter. 
Til vores kobberbryllup lavede jeg mini hotdogs med en god krydret pølse, noget mayonnaise og så toppet med chimichurri. Det var slet ikke dårligt og blev til nogle gode appetizers. 

Her får i min udgave af chimichurri. 

Ingredienser:

  • 1 dl. Olivenolie.
  • 2 spsk. æblecidereddike.
  • 50g bredbladet persille.
  • 4 spsk. frisk oregano
  • Saften af halv citron.
  • 2 hvidløg. 
  • 1 chili uden kerner. 
  • Salt og peber.

Fremgangsmåde:

  • Kom olivenolie i en skål. 
  • Hak bredbladet persille lidt groft. 
  • Flæk chilien og gør den ren for kerner. Hak den fint. 
  • Kom persille og chili i olivenolien og pres hvidløg i.
  • Rør det hele godt rundt og tilsæt oregano, saften fra citronen, æblecidereddike og smag til med salt og peber. 
Den færdige chimichurri.
Appetizers jeg lavede til vores kobberbryllup.
image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *