Grøntsagstærte med ost og bacon
Lige præcis den her tærte har jeg lavet i en del år. Faktisk var det den allerførste tærte jeg kastede mig ud og siden er der blevet tilføjet og fjernet ingredienser.
Det er også den her tærtes skyld at jeg har fundet andre kombinationer af tærtefyld som jeg glæder mig til at dele med jer. I vil se det er den samme æggemasse der går igen, da jeg syntes den er dejlig nem.
Jeg er ikke den helt store bagekone og jeg indrømmer blankt at jeg i det her tilfælde meget hellere vil købe en færdig tærtedej end selv at lave en….okay jeg kan også sige det på en anden måde. Jeg er lidt for dovnen til at lave min egen…fnis. Og så syntes jeg at en tærte hurtigt lidt for omstændig.
Noget helt andet er at jeg er på udkig efter nogle farverige og sjove tærtefade, så hvis i støder på nogle så vil jeg blive meget glad, hvis i vil tippe mig.
Ingredienser:
4 personer
- Tærtedej (jeg bruger den fra AMO).
- 200g bacontern.
- 1 lille broccoli.
- 3 gulerødder.
- 100 – 150g cherrytomater.
Æggemasse:
- 4 æg.
- 1/4 fløde.
- 100g revet ost.
- 1 tsk groft salt.
- 1/2 tsk peber.
Fremgangsmåde:
- Steg bacon halvt færdig og lig på et stykke køkkenrulle.
- Skyl alle grøntsagerne og skræl gulerødder.
- Halver tomater, skær gulerødder i grove tern og skær broccoli i mindre buketter.
- Kom den færdige tærtedej i en tærteform.
- Fordel alle grøntsagerne og bacon i tærteformen.
Æggemasse:
- Slå æggene ud i en skål og tilsæt fløde, revet ost, salt og peber.
- Rør det hele godt sammen.
- Fordel æggemassen udover grøntsagerne i tærteformen.
- Bag tærten midt i ovnen på 200grader varmluft i ca. 35 til 40 minutter.
2 kommentarer
Pia Skaadegaard
Åh…den tærte ser lækker ud
Maiken
1000 tak =)