Salater

Hvidløgsbagte gulerødder med ruccola og feta

image_print

Nogle gange kan man godt køre lidt død i salat. Det kan vi herhjemme, nok fordi vi spiser pænt meget af det. Derfor kan de her bagte gulerødder bare noget. Faktisk var det min mand der spurgte hvornår vi skulle have de der gulerødder i ovnen i stedet for salat en aften og igen spurgte han om jeg ikke havde delt dem på bloggen.
Jeg skimte hurtigt bloggen igennem og nej opskriften var der ikke, så den får i lige her.

Ingredienser:

  • 500g snack gulerødder.
  • 1 pose Ruccola.
  • 2 presset hvidløgsfed.
  • 3 spsk. rapsolie.
  • ca. 50g puck ost eller almindelig feta.
  • Salt og peber.
  • Lidt saltede peanuts til at toppe med.

Fremgangsmåde:

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
  • Skræl eller skyl gulerødder og kom dem i en fryse pose eller skål.
  • Tilsæt rapsolie, presset hvidløg, groft salt og peber og vend godt rundt.
  • Kom de marinerede gulerødder over på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i 35 til 40 minutter. Der må gerne være lidt bid i gulerødderne.
  • Skyl ruccola hvis det ikke er gjort og fordel det godt på et fad.
  • Kom de færdigbagte gulerødder på fadet med ruccola og top med Feta og peanuts.

Jeg har nogle gange kun serveret en karbonade eller et stykke kylling til de bagte gulerødder.

Ingredienser
Velbekomme
image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *