Juleboller
Ummm sådan en rigtig dejlig luftig julebolle kan altså bare noget. Det hele smager jo bare så skønt af jul. Jeg er et kæmpe julemenneske og mine fingre begynder allerede at krible med at skulle pynte op til jul, start november. Manden siger klart NEJ, bare ikke til juleboller eller andet julebag. Selvom han ikke vil stå ved det og jeg nok får et par bemærkninger når han læser dette, ja så er der nok gemt et lille julemenneske inde i hans krop. Nok ikke så stor, men den er der. Han klager ikke over tidlige julebagværk eller juleslikket.
I opskriften skal du bruge 2 deciliter mælk og 1 deciliter appelsinjuice. Du skal varme mælken godt op og afkøle den med appelsinjuicen så det lunken. Max 37 grader ellers slår du gæren i stykker og dejen vil ikke hæve og det er pænt irriterende, når man er i gang med de her lækre juleboller.
God bagelyst.
Ingredienser:
- 50g gær.
- 2 dl mælk.
- 1 økologisk appelsin.
- 1 æg.
- 1 dl olie.
- 50g sukker.
- 1 tsk. Groft salt.
- 1 tsk. Kardemomme.
- 550 600g hvedemel.
- 125g chokolade valgfri om det skal være lys eller mørkt.
Pensling:
- 1æg.
- Perlesukker.
- Hasselnøddeflager.
Fremgangsmåde:
- Skyl den økologiske appelsin og riv noget af skrællen af så du ca. har 1 spsk.
- Pres saften ud appelsinen
- Lun mælken.
- Rør gæren ud heri.
- Tilsæt salt, sukker, olie, æg, appelsinsaft, revet appelsinskræl og kardemomme og rør det godt sammen.
- Tilsæt nu hvedemel lidt ad gangen indtil du har en ensartet dej.
- Hak chokoladen og ælt det i dejen.
- Dejen stilles til hævningen under husholdningsfilm og et viskestykke i 30 minutter på køkkenbordet.
- Find den dybe bradepande og beklæd den med bagepapir.
- Form 12 lige store boller og sæt med 2 til 3 centimeters mellemrum på bradepanden.
- Lad boller efterhæve i 30 minutter.
- Pensel boller med et sammenpisket æg, drys med perlesukker og hasselnøddeflager.
- Bages i ovnen ved 200grader varmluft i 16 til 18 minutter.
TIP:
- Bager du med bageenzym, kan det klart anbefales at tilføje dette til hvedemelet.
- Boller smager fantastik med lidt smør.