Jul

Julesalat med citron

image_print

Egentlig er det nok lidt forbudt at servere en salat juleaften, eller til julemenuen. Sådan er det lidt herover i det mørke vestjylland. I hvert fald, hvis man siger det højt. Hvis du nu “bare” kommer til at, sætte en frisk salat på bordet, ja så får man et par kommentar – hvad er det? – og – det der spiser jeg ikke – og derefter kommer der alligevel lidt op på deres tallerken, haha. Sådan er det meste af min familie. Nej nej vi skal ikke pille for meget ved juletraditionerne eller julemenuen, men okay, sådan er jeg er også lidt. Jeg har det så svært med, hvis der ikke er en flæskesteg på bordet. Så er det ikke jul for mig, så lidt miljøskadet er jeg nok. Jeg har dog efterhånden fået trumfet igennem, at der godt må være lidt grønt på bordet og jeg syntes selv den her salat er et udemærket bud.
Faktisk fik jeg en lignede salat ved min veninde Christina, så kæmpe tak for inspiration.
HUSK når du mixer dressingen sammen, så smag til efterhånden. Måske skal den have mere citron eller mere af noget andet.

Ingredienser:
Ca 4 personer.

  • 150g rød spidskål.
  • 50g skyllet grønkål.
  • 8 stenfrie dadler skåret i tynde skiver.
  • 1/2 Æble.
  • 20g saltmandler.

Dressing:

  • Saft af en halv økologisk citron.
  • Lidt revet citronskræl.
  • 1 tsk. honning.
  • 1/2 tsk. dijonsennep.
  • 3 spsk. olivenolie.
  • Salt og peber.

TIP: Du kan udskifte den økologiske citron med en økologisk appelsin.

Fremgangsmåde:

  • Skyl og skær spidskål i tynde strimler.
  • Skyl æblet og skær den i tynde strimlerne.
  • Hak saltmandler groft.
  • Bland spiskål, dadler, æblebåde og de hakket saltmandler sammen i en skål.
  • Dressing:
  • Bland olivenolie, honning og dijonsennep sammen i en skål, smag nu til med citronsaft, citronskræl, salt og peber.
  • Vend dressingen i salaten og server.
  • Drys med lidt frisk revet citronskal.
  • Lad evt gerne den færdig-blandet salat trække lidt inden servering. Det bliver den kun bedre af.

Hvis du ikke bryder dig om grønkål kan du undlade dette og blot tilføje mere røs spidskål.

Julesalat
Passer perfekt til flæskesteg
image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *