Aftensmad

Pizza opskrifter + tips og tricks

image_print

Nøj hvor har jeg været så frustreret og ikke mindst misundelig, når jeg har set alle de flotte, sprøde og ikke mindst lækre pizza, som en efter en bliver lagt op på instagram og på Facebook.
For godt og vel et års tid siden købte jeg en Ooni koda pizzagrill og tænkte, nu skulle jeg lave pizza som aldrig før. Men hold nu op det var en videnskab at få bixet en god pizza sammen.
Jeg googlede og googlede hvordan jeg lavede den perfekte pizza, købte det ene dyre pizzamel efter det andet og lige meget hvad jeg gjorde, blev resultatet aldrig som jeg ville have det. Faktisk var jeg på et tidspunkt ved at opgive hele lortet, ja du læste rigtigt, for sådan havde jeg det. MEN til min fordel er jeg ret så stædig af natur og først nu syntes jeg at, det sådan rigtigt er begyndt at lykkes med at lave pizza som jeg og min familie gerne vil have det.
Jeg har længe tænkt at jeg UMULIG kan være den eneste der har været eller er så sur, vred og frustreret over at skulle lave pizza på en pizzagrill, derfor er dette blogindlæg blevet til. Det her er udelukkende mine egne erfaringer og hvad der fungere for mig og ikke mindst er jeg autodidakt og ikke en professionel pizzamester.
En ting der vil være en god ide at, anskaffe er en hævekasse. De koster ikke alverden og du kan i princippet købe en lille opbevaringskasse med låg i Bilka eller Ikea. Bare den er lufttæt og at, der er god plads til at, dejen kan hæve.
Udover en hævekasse, bruger jeg en skål til durummel, når jeg skal “mætte” dejen ingen jeg former den. En spartel som jeg fugter lidt med vand inden jeg bruger den, men jeg bruger nu mest mine fingre og sidst men ikke mindst, noget der på alle måder er uundværlig, en pizzaspade. Ellers bliver det lidt svært at vende og få din pizza ud. De øvede pizzamestere har en vendespade, den øver jeg mig på endnu.

En spartel, en hævekasse, en lille skål og durummel.


Mit aller første råd er, lad hver med at købe dyrt speciel pizzamel, køb en helt almindelig tipo00 fra valsemøllen eller det mærke du foretrækker. Jeg har købt caputo pizzamel i dyre domme, uden at få den perfekte pizzadej.
Jeg deler her den nemmeste og i min optik bedste opskrift på pizzadej fra Adlers madværksted(jeg har fået lov til at dele opskriften af hende og linker nederst på siden til deres hjemmeside, pizzahjørnet).

Alders Pizzadej:
3 til 4 stk

  • 600g Tipo 00 mel.
  • 390g lunket vand.
  • 2,5g gær.
  • 18g salt.

Fremgangsmåde:

  • Opløs gæren i vandet i en røreskål og tilsæt tipo 00 mel.
  • Dejen æltes på røremaskine i 10 minutter på middel til hurtig hastighed.
  • Tilsæt salt og dejen æltes yderligere 5 minutter på middel til hurtig hastighed.
  • Kom dejen i en hævekasse eller en boks med låg og lad den hvile i 30 minutter(vigtigt da dejen på nuværende tidspunkt er umulig at arbejde med).
  • Del dej i 3 til 4 kugler og virk/stram den op.
  • Kom bollerne i hævekassen godt med mellemrum og sæt dem på køle i 24 til 72 timer, MEN hvis du skal bruge dejen samme dag, så lad hævekassen med bollerne stå på køkkenbordet og lad dem hæve i 2 til 5 timer ved stuetemperatur. Min bedste erfaring her er at dejen hæver mellem 4 til 5 timer.
  • Tag dejen ud af køleskabet 4 til 6 timer før brug og lad dem efterhæve til dobbeltstørrelse.
Ingredienser til pizzadej

En fejl jeg gentagne gange blev ved med, var ikke at gøre nok plads til at bollerne i hævekassen, så bollerne var hævet sammen. Når jeg skulle have de færdig hævet boller ud af kassen, fik jeg taget alt luften ud af bollerne og derved havde jeg svært ved at forme pizzaen flot rund.
Det har kostet mange forsøg på den perfekte pizzabund, før jeg fandt ud af det. Jeg viser herunder hvordan bollerne helst ikke skal ud efter endt hævning og hvordan det gerne skal se ud. Jeg viser også hvordan jeg forsigtigt tager dejen ud, mætter den i durummel og forsøger at guide dig til at forme en god rund pizza med dine hænder. Det er STRENGT forbudt at bruge en kagerulle, da du vil rulle alt luften ud af pizzadejen og du vil få en helt flad pizza.

Det er NO GO. Der er for mange boller i hævekassen.
Så meget mellemrum skal der gerne være når bollerne sættes til hævning
Efter hævning
Fugt dine fingre med lidt iskoldt vand og tag forsigtigt dejen ud og over i en skål godt med durummel.
Sådan her. Jeg mætter dejen forsigtigt på begge sider.
På bordet er der kommet lidt durummel på. Jeg former dejen forsigtigt rund med fingerne. Du skal gerne have en del af dejen i midten(håber det giver mening)
Drej pizzadejen rundt samtidig med at du trækker lidt i dejen. På den måde får du glattet det sidste dej ud fra midten.
Sådan her. Det skal gøres lidt forsigtigt
Stræk tilsidst lidt i dejen og du kan derved gøre den rund.
Så er pizzaen klar til fyld.

Pas på at der ikke går hul på din pizzabund, det er pænt irriterende.
Noget der er mega fristende er at, komme meget fyld på. Hold din pizza enkel med en god, gerne hjemmelavet pizza sauce(linker til en god opskrift nederst) Ost, en god chorizopølse og syltede paprika. Det smager fantastisk.

Pizzagrill

Puha det er noget af det der virkelig har givet mig udfordringer. I brugsanvisningen står der at, du kan lave en pizza på blot 2 minutter. Bevares det kan du måske også, jeg har efter et år, utallige brændte pizza ikke prøvet det endnu og hvad jeg gør forkert aner jeg ikke. Så her kommer endnu en erfaring jeg har gjort mig. Tænd din pizzagrill på lidt over laveste blus, 15 minutter før du skal bruge grillen.
På min pizzagrill, ser det sådan her ud.

Sådan her

Når du er klar kommer du din pizza i grillen. Jeg deler min pizza op i fire omgange. Vender den en kvart omgang efter et minuts tid.
Jeg vender når jeg kan se at pizzakanten hæver godt op, så måske på din pizzagrill skal den have lidt mere eller lidt mindre. PAS på ikke at brænder pizzaen på, for lige pludselig går det lynhurtigt.

På det her billede, er pizzaen næsten færdig. Den mangler lige de sidste sekunder.
Tjek lige sådan en flot, sprød og luftig bund.

Vores Pizzaer

I det her afsnit vil jeg komme med vores bud på hvad nogle rigtig smovse pizza, uden alt for meget fyld. Keep it simply, eller hvad man siger(Fnis)
Hvis du rigtig vil kræse om din pizza, så spar ikke på indkøb af fyld eller topping. Køb nogle gode råvare, for du kan smage forskel, især på valg af ost.
Vores favorit pizzaost er helt sikket en drænet mozzarella og revet gouda ost. Det vil jeg helt klart anbefale dig at bruge.
Her kommer opskrifter på vores favorit pizzaer og som laves hver gang vi holder pizzaaften.
Lidt blærerøvs info:
De pizzaer hvor der ikke bruges pizzasauce kaldes pizza Bianche eller bare på godt dansk, hvid pizza. Og hvorfor så det?
Fordi man ikke bruge pizzasauce til sin pizza men hvid ost/smøreost.

Kartoffelpizza

  • Mascarpone.
  • Drænet mozzarella eller revet gouda ost.
  • Tynde kartoffelskiver der har lagt i vand i ca 10 minutter. Tør dem godt af inden du kommer dem på din pizza.
  • Rødløg i skiver.
  • Frisk rosmarin eller tørret, du bestemmer selv.

Når din kartoffelpizza er færdig, top den groft salt og en god trøffelolie. Det smager SÅ godt.
Er du ikke til trøffelolie så brug evt en god hvisløgsolie.

Top kartoffelpizzaen med en god trøffelolie.
Volia

Chorizo pizza

Hvis du ikke er til chorizopølse, så brug pepperoni. Det plejer at være børnenes favorit.

  • Pizza sauce.
  • Drænet mozzarella eller revet gouda ost.
  • Syltede paprika.
  • Tynde chorizoskiver eller pepperoni.
Syltede paprika
Mums

Ruccola pizza

Den her pizza er min teenagers absolutte yndlingspizza, og jeg forstår hende godt, for den er virkelig god.

  • Pizza sauce.
  • Drænet mozzarella eller revet gouda ost.

Bag nu din pizza.

Ruccola.
Serranoskinke.
Soltørrede Tomater.
Frisk revet parmesanost.
Pesto.
Hvidløgsolie.

Top den færdige pizzabund med ovenstående. Hold lidt igen med hvidløgsolien.

Den smager SÅ godt
Køb en god parmesanost
Denne her hvidløgsolie er den bedste jeg har fundet(reklame)Linket kommer lige her https://pazil.eu/vare-kategori/koldpresset-rapsolie/

Min svigerindes pesto pizza

Og som nu er blevet en af mine fortrukne.

  • En god grøn pesto. Personligt kan jeg bedst lide Genovese pesto, men det er en smagssag.
  • Drænet mozzarella ost.

Bag din pizza

  • Baby Ruccola eller en salatblanding.
  • Serrano skinke
  • Evt. lidt frisk revet parmesanost.

Top din færdigbagte pizza med ovenstående.

Voila

Artiskok pizza

  • Artiskok creme.
  • Syltede artiskokker.
  • Drænet mozzarella.
  • Evt mortadella skinke(kan undlades)

Hvis du undlader mortadella skinke, så prøv at toppe den færdigbagte artiskok pizza bresola.

Mortadella kan undlades
Her på billedet ser i en pizza, hvor jeg har fået skruet for høj op for temperaturen og jeg får svært ved at styre det. UPS

Skinke pizza

På vores skinke pizza køber jeg altid prosciutto cotto(kan købes i Bilka og netto) og plukker det i stykker. Faktisk bruger jeg også denne skinke i vores sandwich, men det er en helt anden snak. Den kan i hvert fald anbefales.

  • Pizza sauce.
  • Drænet mozzarella eller revet gouda ost.
  • Prosciutto cotto skinke.

Kebab pizza

  • Pizza sauce.
  • Drænet mozzarella eller revet gouda ost.
  • Oksekebab.
  • Rødløg i strimler.

Dette er på ingen måde reklame, men blot en kæmpe anbefaling og som jeg skrev længere oppe ville jeg linke til Adlers madværksted pizzahjørne. Der er min hævekasse og spartle fra. I får også lige et link til min hjemmelavet pizza sauce.

Jeg håber at dette blogindlæg kan være med til at hjælpe andre frustrede pizzabager på vej og ikke at opgive. Jeg ved godt at der er forskel på pizzagril og mit råd er her, være forsigtig med de tårnhøje temperatur. Hav en god portion tålmodighed når du kræser om din pizza, det bliver den kun bedre af.
Husk øvelse gør mester.

image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *