Pulled chicken
Jeg tror ikke jeg kan tælle hvor mange gange jeg efterhånden har lavet pulled chicken. Det er en af de nemmeste måder at lave tilbehør til salaten, tortillas, bao osv.
Eller til en lækker pulled chicken burger/chicken hotdog.
Jeg laver pulled chicken i hvert fald en gang i ugen da det er en fast del af vores madpakker. Vi får altid en form for salat med eller en sandwich. Jeg er typen der elsker at lave hyggelige madpakker og madpakker behøver ikke være omstændig eller krævende for at være indbydende i stedet for en kedelige rubber klasket sammen med leverpostej, der i min optik handler mere om overlevelse end om nydelse.
I den her portion er der til tre dags madpakker til manden og jeg.
Ingredienser:
Ca. 3 til 4 personer
3 til 4 kyllingebryst.
1/2 dl. vand.
Marinade:
6 spsk rapsolie.
1 1/2 spsk brun farin.
2 spsk. paprika.
1 spsk. hvidløgspulver.
1 tsk. løgpulver.
1 spsk. æblecidereddike eller hvidvinseddike.
3 spsk. ketchup.
Lidt salt og peber.
Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne til marinaden sammen.
Rens kyllingebryst for evt. urenheder.
Kom kyllingebryst i en pose og hæl marinaden over.
Vend det hele godt rundt i posen. Har du god tid så lad kyllingen med marinaden trække nogle timer.
Beklæd et fad med staniol og kom de marinerede kyllingebryst i fadet.
Tilsæt 1 dl vand i fadet ved kyllingen og dæk dem til med staniol.
I først skal kyllingen have 20 minutter ved 150 grader varmluft og derefter skruer du ovnen ned på 110grader varmluft hvor kyllingen så yderligere skal have 3 timer.
Når kyllingen er færdig tager du dem over i et andet fad og begynder at plukke/trække kødet fra hinanden med to gafler.
Voila, så har du en lækker omgang pulled chicken.
2 kommentarer
Flemming Hansen
Jeg har prøvet din pulled chicken, og jeg er vild med, hvor let det er at lave.
Rent smagsmæssigt vil jeg nok prøve at tilsætte lidt chilipulver næste gang
Maiken
Det er jeg rigtig glad for at du syntes =) og god ide med at tilføje lidt chili. Lad mig endelig høre dit resultat.
rigtig god dag Tutti