Appetizers

Selleribøffer

image_print

Jeg har flere gange smågrinet lidt, når jeg har stået ved kassen i REMA 1000 eller Bilka og skal til at betale min knoldselleri. Der er så mange unge mennesker, der ikke aner, hvad den hedder, eller for den sags skyld hvad det er – haha.  Og når man elsker knoldselleri som jeg, forstår jeg det virkelig ikke. 
Her i efterårs- og vintersæsonen får vi tit selleribøffer på vores kødfrie aftener. Vi bruger dem faktisk i burger nogle gange med en klat aioli, salat og tomater. Det er slet ikke så dårligt. 
Hvis der er rester af selleribøfferne, tager jeg dem med i madpakken. I min mave mætter de virkelig godt. 
Der findes mange forskellige opskrifter og varianter af selleribøffer. Her giver jeg jer min. 
Det skal lige nævnes, at du kan tilføje lækre krydderurter i selleribøffen, hvis du har lyst. For eksempel persille og purløg. 
Det er vigtigt, at sellerifarsen får lov at stå i køleskabet og trække og samle sig en halv times tid, inden du former bøfferne. 

Ingredienser:
6 stk.

  • 600 g revet knoldselleri
  • 2½ dl havregryn
  • 4 æg
  • 2 pressede hvidløgsfed
  • 1 dl fint revet parmesanost
  • 2 tsk. groft salt
  • 1 tsk. peber

Fremgangsmåde:

  • Bland alle ingredienserne sammen i en skål.
  • Stil sellerifarsen i køleskabet i en halv time (vigtigt).
  • Form så 6 bøffer. Jeg bruger en bøfpresser.
  • Smelt en god klat smør og kom ca. 3 store spsk. olie på en pande og kom selleribøfferne derpå. 
  • Steg bøfferne 8-10 minutter på hver side ved middelvarme. 

Server selleribøfferne enten i en burger eller med en god gang salat. 

Ingredienser
Bland alle ingredienser sammen og lad sellerifarsen hvile i køleskabet i en halv time.
Form 6 bøffer.
Smelt smør og olie på en pande og kom bøfferne derpå. De steges mellem 8 og 10 minutter på hver side.
Velbekomme
image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *