Æblekage
september 17, 2021
Denne her æblekage har efterhånden floreret i familien en del år. Hvor den kommer fra og hvem der startede med at servere den er uvis. Vi ved bare en ting og det er at, det er æblesæson/efterår når denne kage serveres med en god gang cremefraiche. Og pas på den smager altid af mere.
Det aller bedste ville være at bruge nedfaldsæbler eller de gode modne i supermarkedet, hvis de er til at finde. Jeg køber altid de økologiske æbler, da jeg syntes de har meget mere smag.
Mængden af æbler kan variere i denne opskrift, da det kommer an på om du bruger små eller store.
Ingredienser:
Ca. 6 personer.
- 300g smør.
- 300g rørsukker.
- 5 æg.
- 300g hvedemel.
- 1 ½ tsk. bagepulver.
- 4 tsk. Vaniljesukker.
- 6 til 8 æbler afhængig af størrelse.
Derudover 5 spsk rørsukker. blandet sammen med 3 spsk. kanel.
Fremgangsmåde:
- Skræl æbler og skær dem i tynde både.
- Pisk smør og sukker godt sammen.
- Tilsæt æg en efter en.
- Bland hvedemel, bagepulver og vaniljesukker sammen i en skål og rør det forsigtigt i smør og æggeblandingen.
- Beklæd en bradepande på ca. 34×24 med bagepapir og læg en bund nogle af æblebådene (husk at gemme lidt til toppen).
- Fordel halvdelen af kanelsukkeret over æblerne.
- Hæld dejen over æblerne.
- Top med de sidste æblebåde og drys med det sidste kanelsukker.
- Bages i ovnen ved 180grader varmluft i 70 til 75 minutter.
- Lad æblekagen køle af og servere med cremefraiche.
Forrige
Vores kobberbryllup
Nyere