Pastasalat med hytteost og bacon
august 10, 2020
Vi er vilde med denne pastasalat herhjemme – både som tilbehør til kød fra grillen men også som en nem løsning til madpakken. Vi er tit på tur i det fri, og her er den næsten altid en del af picnickurven.
Ingredienser:
Til ca. 4 personer hvor der er lidt rester til madpakken.
- 250 g pasta skruer (tør vægt)
- 150 g bacon i tern
- 150 g fast ost (jeg bruger gerne en gouda men en almindelig fast ost kan fint bruges)
- 150 g grønne ærter
- 1 rød peberfrugt (andre farver kan også bruges)
- 1 mellemstort rødløg
- 150 g hytteost
- 150 g cremefraiche 6 til 9%
- 1 tsk. mild karry
- Salt og peber
Fremgangsmåde:
- Kog pastaskruerne efter anvisningen på posen og lad dem køle af. Det er vigtigt, at de er helt kolde.
- Bland hytteost, cremefraiche og karry sammen, smag til med salt og peber og stil det på køl.
- Steg bacon på panden og læg bacon på et stykke køkkenrulle for at suge det overskuende fedt og lad det blive koldt.
- Skær peberfrugt og rødløg i tern.
- Skær osten i den ønskede størrelse tern.
- Bland pasta, rødløg, peberfrugt, ærter, bacon og ost sammen, hæld blandingen af hytteost og cremefraiche over og vend det godt rundt.
- Velbekomme.